Forstudie til Charlottenborg-ansøgning jan07


Jeg bakser med materiale til ansøgning om deltagelse på Charlottenborgs Forårsudstilling 2007, København. Jeg eksperimenterer med at hænge mine notesbog-tegninger op på en væg. Og jeg tegner løs. Jeg foreslår et værk med 196 enkeltværker - 196 tegninger i 20x20cm's format uden rammer og glas. Alle tegninger udført i sort tusch og farvekridt. Hertil 2 trappestiger, de ender tilfældigvis med at være fra Flügger. Jeg kalder det samlede værk for 'hvis vi kører nu, hvornår er vi så i Geneve'. Det lyder måske enkelt, men det er også mere indviklet end som så.