THE KITCHEN SERIES - nye kraftigt køkkenrelaterede kunstprints December 2016

Efter mange, mange testforsøg begynder vi at ane en serie af kunstprint der handler om køkkenting på vores måde. Forunderlige hverdagsting.

Fuldt fokus på farven, grafikken, humøret og tosserierne. En vis intelligens intakt. God at holde fest til i køkkenet.


"Le Chaos de Bruxelles - Le Chaos de la Famille" Januar 2016





De sidste streger er slået. Det er sen aften. Det kan man se på billederne.

Et stort bestillingsværk. Man kan gemme sig bagved det. Et portræt af en familie i Bruxelles til en familie i Bruxelles. Man kan også sige det sådan her: Et portræt af Bruxelles, et portræt af en familie.

Den mest indviklede tegning i min karriere til dato! Den sværeste. Den mest detaljerede. Bruxelles-tegningen! Ingen lette smutveje. Der er gået præcist et år siden jeg besøgte familien (le client) i Bruxelles. Natkørsel fra lufthavnen gennem en sarkofag by. "Bonjour les Anderssons". "Bonjour Petri, tegn os og Bruxelles". "Qui, bien sur". "Un café? "Qui, merci". "Ceci est votre chambre. Vous pouvez vous reposer ici". "Merci beaucoup". Hvis man kender 'Tegnerens kontrakt' af Peter Greenaway. Landmåleren K i Kafkas 'Slottet'. Jacques Brel for fuldt drøn i baggrunden.

Det har taget præcist et år at nå frem til den endelige tegning. Et år. Det har givet en dybde i grebet. Det er min undskyldning. Tegningen fremstiller familien og Bruxelles. Som aftalt. Men den gør noget mere. Den introducerer et tema. Kaos. Tegningen handler om Bruxelles' kaos (åh, sarkofage Bruxelles, der var sarkofag igen) og familiens kaos - vel og mærke en meget velfungerende familie på toppen af Uccle, det rigeste, nogle gange næstrigeste, så igen rigeste kvarter i Bruxelles - en spejling eller en dobbelthed som faktisk virkeligt fandtes og findes helt specifikt i dette tilfælde. En gave. Det dragende, charmerende, løsagtige, uvejsomme, slingrende, befriende, næsten flabede kaos både hos byen og i familien. Tegningen handler så også om at tegningen selv opererer med kaos. Det er en præmis tegneren har sat. Det er den eneste måde at opgaven har en chance for at kunne indløse et 12-tal. At der ikke er noget, et element, et snuptag der lige fikser det hele og skaber et fint, billedmæssigt hierarki. Øjet bliver nødt til at køre rundt og blive væk, og væk, og væk, forsøge sig og vende tilbage, og så dukker der alligevel strukturer op.

Billedets/tegningens/værkets titel: "Le Chaos de Bruxelles - Le Chaos de la Famille".

Happy about this drawing Mad about the Man Januar 2016




Det virker rigtigt at Jakob - den fotorealistiske herre - er klippet ind i den her scene, at han kommer spankulerende, som kun han kan gå, jeg kender ingen andre der kan gå som han, ikonisk, det virker rigtigt at han sætter bevægelse i tegningen, at han er præcis mens tegningen/stregen er håndholdt og krøllet. Det er en spænding. En spændstighed. Det er det altså. Der er simpelthen noget her der virker. Jeg vender tilbage til den her scene og kigger på den. Manden kommer gående ud af den 'krøllede' tegning. Jeg er ikke træt af at kigge på den. Det er et godt tegn. 

Titel: "Hvor har du de maracas fra".

perpetri Artmovie 2 - promotionvideo til baggårdskunstsalg December 2015

Så pludselig laver perpetri en række på 3 stk. artmovies. Hver omkring ét minuts varighed. Alle tre som optakt til et baggårdskunstsalg henover en fredag og en lørdag i en baggård i det indre Aarhus lige før det bliver jul. Alle tre så skramlede, så skramlede. De forhåndenværende ting taget i brug, det forhåndenværende lys, dagslys, arkitektlamper, de dårlige fra IKEA, den forhåndenværende teknik, lyd direkte fra bærbare computere, den ene fra 2007, altså: det forhåndenværende. Det er vigtigt. Det forhåndenværende. Accepten af det skramlede, af nu og her og ikke alt muligt der kan optimeres på sigt. Ideerne realiseret få øjeblikke, eller i hvert fald få timer, efter at de er tænkt, en pludselig opgivenhed som så alligevel overvindes, "det er sgu alligevel for skramlet det her, det er noget bras!", "nej, det er godt sådan!", og belønningen der falder befriende prompte: 1 stk. artmovie, voilá! Og et eller andet sted, ja det er rigtigt, et eller andet sted er der et ord der klinger med i sådan et lillebitte stykke arbejde, sådan et lillebitte projekt; og dét ord er "kærlighed". 

Er artmovie at puste det for stort op? På en måde er det ikke.

Den her artmovie - artmovie 2 - er måske den sødeste af de tre. Hænderne, flyvemaskinen (eneste rekvisit indkøbt specielt til filmen, i øvrigt oppe i Jægergårdsgade), de underlige 'beslutninger' som kvinden og manden tager undervejs. Billedet i baggrunden er et perpetri billede fra Charlottenborg-udstillingen 2007. Et hus og en terrasse, klart sydlandsk, by night, bjergene bagved. Eksistentielt. Det er figurerne siddende på terrassen inde i dét billede, som nu bevæger sig og danser rundt.

Tegninger og layout til Aarhus Kommunes Planstrategi November 2015


11 tegnede scener i kombination med røde streger og stiplinger. Udviklet i et dynamisk samarbejde med Aarhus Kommune, Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø.

perpetri har tegnet og stiplet rundt om i hele det netop offentliggjorte forslag til Aarhus' Planstrategi 2015, som er Rådhusets vision om hvor Aarhus skal bevæge sig hen frem til 2050. Aarhus' svar på kommunal, lokal Science Fiction! Nu er det ude i digitalt og trykt format og alle mulige (borgere, foreninger, interesseorganisationer etc.) kan komme med forslag, kommentarer og ændringer til hvad der står i teksten. Hvad tegningerne og stiplingerne angår er det min forhåbning, at de - ved siden af alt det de skulle forholde sig til mens de blev tegnet og det de skal spille sammen med i helheden - også lever deres helt eget liv.

web aarhusplanstrategi2015.dk/
pdf aarhusplanstrategi2015.dk/
de elleve tegnede scener i sig selv

Italiensk scene til noget med vin Oktober 2015

Aften i Rom. "Marcello, Marcelloooo!" lyder det øverst oppe fra. Det er det klassiske med at vi sidder udenfor og spiser. Vi sidder rundt om bordet. Hvornår kom vi. Var det i går aftes. Tænk sig, man føler allerede man li'ssom hører til her. Og Claes er en spasmager. Han har været ude og leje en scooter. Han har lynet vindjakken en tredjedel ned. Nu vil han ikke hedde Claes. Nu hedder han "Classio", selvom der ikke er nogen der hedder Classio på italiensk. Senere skal vi hjem til hotelværelserne, udsigten op mod Gianicolo, lette i låget. Eller stikker der noget under. 

Ham ved tomands-bordet ude til højre inde under baldakinen, han er ægte italiener. Han har et kraftigt hår der stritter bagud og opad.

Det er smukt at månen er der.