Tegningerne er enkle, spinkle skitseagtige stregtegninger – ligesom tilfældige, undervejs – i sort tusch evt. med farvefelter hist og her (farvekridt). Tegningerne står så næsten altid sammen med kommenterende tekster – som regel bare et kort udsagn (’alpekærlighed’/’jeg kan godt li’ tankstationer om aftenen’/’moderne bar’/’melankoli ved indflyvning til Zürich’/’store sky og lille sky eller rettere vejen til Garmisch Partenkirchen/’den blå time kunne man godt sige’/’det regner’), eller en ultrakort kortprosatekst, et par linier, eller replikker a la ’har I ikke lyst til at blive til i morgen’/’nu holder du ikke en af dine teatralske taler vel’/’herlig terrasse’/ eller ’hvis vi kører nu, hvornår er vi så i Geneve'. Altså en værkform hvor tegning og tekst er ligeværdige dele og optræder samtidigt på papiret.
I deres instant-coffee-agtige tilblivelse synes jeg, tegningerne i notesbøgerne får deres egen umiddelbare kraft. De bliver ikke for færdige. De er en slags tegnede polaroid-fotos af ting og sager i vores moderne liv lige nu. Tegnede filmscener til film der ikke er indspillet.
Mine notesbøger indeholder mange hundrede tegninger. Tegningerne er råstof til mange af mine enkelte projekter.