One Drawing (Painting) Det er konceptuelt stærkt at denne bestillingsopgave rummer mindst én med vilje fejl. En fejl med en humor der er lidt tør i det, det syn's jeg, men også i sig selv en hyldest til fejlen, altså imod det nøjeregnende, altså det befriende i at man sidder og smiler når man for anden gang i det samme billede skriver kronhjorten, selv om man godt ved at man retter det lige om lidt og skriver elgen. Også fordi man godt ved at dyret er lidt ubestemmeligt, at det ligner lidt kronhjort, ja, men også en hel del elg.
perpetri står på at det med fejlen er det vigtigste i dette værk. Derudover er der styr på komposition (fyldt ud i hver side, men skarpt tomt i midten), befriende knaldblå stribe i bunden, tekst og tegning i clinch med hinanden. og scenen: det er en go' scene. En kontorscene. Ikke noget der. En indehaver af en en-mands virksomhed snakker i telefon ved svævende skrivebord, kronhjort (elg) står på en skammel og kigger ud af vinduet ud over byen, solen er ved at gå ned, noget executive luftfart er på vej mod Zürich, kronhjorten (elgen) tænker også på at springe ud (som selvstændig), og det er lissom om kontoret ingen vægge har, og kronhjorten (elgen) siger næsten tosomhedsagtigt til claus (indehaveren der snakker i telefon), at solen er ved at gå ned, og sådan bliver det ved. For dem der har blik for sådan noget, så er det måske den smukkeste og mest rørende kontorscene i det 20. og 21.århundredes billedkunst. Det er trods alt ikke så lidt.