Monsieur spiller en helt afgørende hovedrolle i "Klamre sig til-serien". "Klamre sig til-serien" er en serie af billeder med korte tekster til, og de handler alle om Monsieur. Monsieur har det særkende at han klamrer sig til ting, begivenheder og mennesker fordi han grundlæggende klamrer sig til livet. Noget i Monsieur forsøger at kæmpe imod det uafvendelige. Han vil ikke herfra! (ligesom de fleste af os heller ikke vil). Hans løsning er umiddelbart håbløs, men klamreriet har, udover at være rørende fordi det er så dybfølt, en meget fin bieffekt: det skaber stor samhørighed med det, der klamres til. For Monsieur giver det et nærvær af karat til tingene han klamrer sig til. Det er ikke noget han tænker på bevidst, men det gør det. Også til begivenhederne og til menneskene.
At klamre sig til er meget undervurderet. Det er udskældt og det klinger negativt. Det kunne man godt gøre op med, den indstilling. Med Monsieur, som sagt uanset det håbløse i hans projekt, kommer vi på bedre tanker. Monsieur vender det hele rundt for os. Det er som om Monsieur fortæller os, at vi klamrer os for lidt til hinanden! Alt for lidt!
Monsieur klamrer sig til alt muligt. Monsieur klamrer sig til et autoværn, til en grøntsagsafdeling, til en ekspedient, et snevejr, til en slagter, en filmpremiere, til et lille torv, en offentlig rasteplads, en lysmast, til bordet på en restaurant hvor han spiser fisk. Monsieur klamrer sig også til meget større ting. Monsieur klamrer sig f.eks. til en lufthavn. Noget af det seneste Monsieur har klamret sig til er en bakkekam. Her på billedet klamrer Monsieur sig til et vandbassin (i Lazio, Italien).
nb. Monsieur er egentlig en gammel kending. perpetri baksede med ham i et udsmykningsprojekt til Malmö (noget shopping og kultur) i 2010, indtil finanskrisen også indhentede ham, selvom han egentligt står udenfor tiden, og så kuldsejlede han fuldstændigt. Nu er han tilbage! I storform!