BLANC ou BLEU? Udsmykning no.4 - the vertical part, November 2018

Her ses underlags-tegningerne til den vertikale halvdel af udsmykning no.4 på erhvervsakademiet EAAA. Denne del vender ud mod atriet/kantinen/ankomsten i EAAAs' hovedbygning. Den anden halvdel starter rundt om hjørnet oppe på 1.salen og strækker sig horisontalt langs med akademiets inkubatormiljø GROW.

Vi overvejer pt. om den franske gæstelærer centralt i motivet lige under skolens ur på hans alternative vej op med flute og confit de canard (befriende tosset hvis man spurgte mig), uddannelseslederen og pedellen nederst (skeptiske i forskellige grader af skeptik) og den nærmest sammenfiltrede flok af studerende øverst (courageous, young, åbne og hjælpsomme) skal folde sig diskret ud i sort-hvid eller springe i øjnene/erobre rummet på en bund af PANGblå - måske lige så cool og i hvert fald næsten Tintin-agtigt. BLANC ou BLEU? C'est la question.

Data
Studier til udsmykning no.4 af 6 (vertikal del) - EAAA, Hovedbygningen, Atriet/katine/ankomst/GROW, Aarhus, DK.
Str. samlet: 4 x 6 m (vertikal del) + 8 x 2,7 m (horisontal del).