Tegningsunderlag til udsmykning no.4 (horisontal del) snart færdig, Oktober 2018

Okay, vi har nu været i gang i flere uger med tegningsunderlaget til den fjerde udsmykning af seks på EAAA i Aarhus.

Jeg bliver ved med at sige, at dén her er min mest komplekse udsmykning til dato. Jeg sagde det i Bruxelles. Jeg sagde det på Papirøen.
Men dén her.

Man ser her en skitse til knap halvdelen af den fjerde udsmykning på det kæmpemæssige erhvervsakademi EAAA i Aarhus. Udsmykningen strækker sig over to etager og rundt om et hjørne, og her på øverste etage arbejder de unge mennesker (de unge mennesker forståes) ihærdigt på at få ræven til at tale ind i en tragt så den påvirker Innovatoren. Mere om det tema i et kommende opslag. Det er selvfølgelig noget med naturen.

Den kropumulige franske gæstelærer er også med i denne fjerde udsmykning. Det er ham som personen (den smarteste af de studerende) yderst til venstre ligesom kigger ned på med en form for beundring, idet gæstelæreren forsøger at komme op på øverste etage, altså herop, via en stige, den umulius, den tosse, hvori også ligger et tema, faktisk flere .... nu bliver det indviklet.

Data
Tegningsunderlag (in progress) fra udsmykning no.4 (horisontal del) af 6 - EAAA, Hovedbygningen, Atrium/Entrance/Kantine/GROW, Aarhus, DK.
Str. samlet: 8 x 2,7 m (horisontal del) + 4 x 6 m (vertikal del).